Bornholmsk forår
Bornholmsk forår
Her følger en billedserie fra Bornholm i det spæde forår i april. Vi besøger Skafferiet Gudhjem Mølle, hvor alle kan købe bornholmske fødevareprodukter. Vi stikker hovedet indenfor i Karamel Kompagniet og smager Annas lækre karameller med sjæl. De trækker ikke plumber ud.
Lehnsgaard i Aakirkeby har udviklet rapsolier i mange smagsvarianter og Håndværksslagteren præsenterede produkter fra det lokale slagteri.
Vi flytter ind i totalt nyrenoverede ferielejligheder i Hotel Østersøen i Svaneke.
Pernille Bülow har ikke alene designet interiøret, hun har også et levende værksted med glas- og smykkekunsthåndværk ved siden af.
Svaneke Bryghus leverer dejlig øl til det meste af Danmark. Kobberkedlerne skinner i de store lokaler i Bryghuset.
Jantzens Fristelser på havnen i Nexø står for en god middag.
Morgenen og den tidlige formiddag byder på flotte fotomotiver i Svaneke.
Lystfiskerne kommer ind med deres kæmpefangst af torsk. Overdrivelse fremmer forståelsen. Den tilberedes i selskab med den kendte naturvejleder Jens Kofoed senere på dagen. Vi møder ham i en fantastisk imponerende natur ved Bobbeå.
På Grønbechs Gaard i Hasle præsenteres vi for en flot udstilling med kunsthåndværk af høj klasse.
Turen slutter i Rønne.
www.bornholm.info www.bornholmstrafikken.dk www.bornholm.dk
© Johnni Balslev