Det er altid dejligt med positive oplevelser. Sådan er det at besøge Malmø.
Var I her også senest for 20-30 år siden? Jamen så prøv lige igen!
Alle fordomme bliver ryddet af vejen. Her er stemning, et stort udbud af forretninger og restauranter, et hyggeligt miljø med en charmerende historisk bydel med mange udeserveringer, og så er prisniveauet meget lavere end frygtet.
Her følger en lille fotoserie fra byen, der allerede har en multiarena til 15.000 tilskuere og snart en undergrundsbane til Øresundstoget, der bringer os danskere endnu hurtigere ind til Malmøs centrum. Malmø er en by, der er kommet ud over planlægningssnakken. Her sker noget. Iøvrigt er danskerne den største indvandrergruppe med ca 25.000 fastboende.
Klik på billederne for forstørrelse eller se dem som lysbilledshow.
© Johnni Balslev